Lørdag den 24. oktober 2020, kl. 8.00
Dagen vil forløbe lidt usædvanligt, da standermasten netop er blevet rejst efter afhøvlning, lakering og fornyelse af riggen. Vi mødes kl. 8.00. Efter en kort kop kaffe/the, hvor vi gennemgår opgaverne, går vi i gang. Kl. 10.00 mødes vi om standermasten og sætter standeren. (Det er nok lidt pjanket, da standeren kun vil være sat 2 uger, men vi i bestyrelsen synes, at standeren lige skal luftes også i 2020).
Derpå bydes der på kaffe/the med rundstykker i klubhuset. Måske må nogle af os nyde rundstykket med the/kaffe udendørs eller i juniorhuset pga restriktionerne: Max. 13 personer stående og max 26 personer siddende i klubhuset. Efterfølgende genoptager vi arbejdsdagen. De store tilbagevendende opgaver er at få flåderne på land, jollerne og bordene under tag plus andre mindre opgaver. Det gik jo fint sidste år med at få klubjollen på land. Så det vil vi gentage.
Trailer: I forbindelse med generel oprydning omkring klubhus har vi brug for en trailer.
Kontakt Jørgen for aftale herom, tlf. 51369648.
Vel mødt!
Strandby Sejlklub
Bestyrelsen