Den 6. november havde vi stander-nedhaling først udenfor og dernæst i klubhuset. En god flok af klubbens medlemmer havde fundet vej til års-afslutnings-arrangementet.
I forbindelse med stander-nedhalingen havde vi besøg af Bente Schou fra Roblon Fonden. Bente overrakte sejlklubbens juniorafdeling en check på 10.000,-. Checken er t væsentligt bidrag til en trailer som skal bruges til transport af klubbens joller rundt til vores naboklubber og rundt i landet. Vi glæder os rigtigt meget over denne fine håndsrækning, og siger mange tak til Bente og Roblon.
Sidst – men ikke mindst – gik årets ‘Standerlas’ til Karsten Højmark. Karsten har ydet en formidabel indsats i vores byggeprojekt, og ligeledes som træner i juniorafdelingen. Stort tillykke og tak til Karsten for indsatsen hidtil.