Menu

Vejret på havnen

Facebook og Projekter

Kontakt andre medlemmer i klubben via vores facebook grupper.
-> Sejlklubbens-gruppe
-> Juniorernes-gruppe
-> Undervandsgruppen Projektsider.
-> Oplevelser på kystnære rev

Næste Aktiviter

  • No events.

Nyheder via email

Tilmeld dig nyhedsopdateringer fra Strandby Sejlklub. Vælg mellem nyheder for henholdsvis seniorer eller juniorer. Fungerer via Googles feed-burner; derfor vil dele af registreringen vil foregå på engelsk.
Seniorer [tilmeld her].
Juniorer [tilmeld her].

Speedbåds-kørekort

Det er nu muligt at tage speed-bådscertifikat i Strandby. Per Faurholt underviser i sejlklubben på følgende datoer:

  • Tirsdag d. 28. september kl 17.00-21:30
  • Onsdag d. 29. september kl. 17:00-21:30

Den praktiske prøve afholdes:

  • Fredag d. 1. oktober kl 17:00-19:00 (den individuelle er kortere tid fastsættes)

Du skal være 16 år for at kunne få speed-bådskørekort. Der kan højst være 10 deltagere på holdet. Pladserne fordeles efter først-til-mølle princippet. Det koster kr. 1000,- at deltage, som dækker undervisning, materialer, prøve og certifikat. Tilmeld dig hos Bettina Krøgh på tlf. 40736048.

 

Tidevandskursus

Såfremt du påtænker at sejle til områder, hvor der er tidevand af betydning, – for eksempel til Skotland eller Frankrig – og føler du dig usikker på, hvordan du skal forholde dig i sådanne områder, var det måske en ide at gennemgå et tidevandskursus.

Gennem tre år har Mogens Termansen, Sæby, forestået i alt 12 tidevandskurser med sammenlagt cirka 175 elever inden for rammerne af Foreningen til Langtursejladsens Fremme. Undervisning er baseret på Mogens’ erfaringer fra i alt 50 måneders sejlads i skotske farvande, hvor man altid skal tage højde for såvel tidevandets dybdeændringer som – ikke mindst –tidevandsstrømmen.

Mogens holder tidevandskursus i Sæby Sejlklub d. 22. januar 2011 kl. 10:00-16:30

Tilmelding med navn, adresse, telefonnr. og evt. mailadresse til:

Telefon: 9846 4110
E-mail: pinafore@c.dk eller
Post til: Mogens Termansen, Vævervej 59, 9300 Sæby

Tilmelding gerne snarest og senest 15. januar 2011. Se mere i pdf-filen.

pdf iconTidevandskursus.2011.pdf

Tirsdagssejlads

Kapsejladsudvalget indbyder til tirsdagssejladser 2010

Kapsejladsudvalget indbyder hermed alle nye som gamle kølbådssejlere til deltagelse i klubbens tirsdagssejladser (se også vedlagte pdf-fil).

Første gang er d. 25. maj 2010 kl. 1830, hvor vi mødes ved klubhuset til skippermøde. Hvis vejret er ’dårligt’, mødes vi i klubhuset i stedet.
På skippermødet vil bane, sejladsbestemmelser og startsystem blive gennemgået, og bådenes handikap-lystal blive fastsat. Nye både, som ikke har målerbrev, må gerne henvende sig til kapsejladsudvalget for fastsættelse af lystal inden sejladsseriens start. Hvis muligt sørges for, at båden er rigget til før skippermødet.

Der sejles hver tirsdag fra d. 25. maj til den 6. juli. Efter sommerferien startes d. 10. august, og vi fortsætter til og med d. 21. september. Hvis vejret er dårligt, sejler vi torsdagen efter. Tirsdagene d. 6. juli og d. 10. august sejler vi en Hirsholmene Rundt sejlads. De øvrige sejladser foregår på en bane sydøst for havnen.

Før sommerferien går første start 1900, efter sommerferien kl. 1830. Signalflag fra standermasten ½ time før start. Tilmelding kan ske til kapsejladsudvalgets medlemmer eller til skippermødet.

Ovennævnte er kun en kort orientering. Ved skippermødet udleveres sejladsbestemmelser og kort med banen. Bemærk at baneskitser og respittider i løbet af få dage også findes på klubbens hjemmeside: www.strandbysejlklub.dk. Gå ind under ”kapsejlads”!

Fra kapsejladsudvalgets side håber vi at se alle de gamle kapsejlere på vandet i år, og vi vil også opfordre de nye både, der er kommet til byen, til at stille op til en venskabelig kappestrid. Erfaring med kapsejlads er intet krav for at deltage i sejladserne. Det sejles med omvendt handikap – dvs. at hver båd får et individuelt starttidspunkt afhængigt af bådens lystal.

Startgebyret er i år på 200 kr. for hele sæsonen.

Med venlig hilsen
Kapsejladsudvalget

Peter Lorentzen (28138909), Peter Krøgh (98480363) og Uffe Thaarup (20802841)

pdf iconKapsejladsudvalget indbyder til tirsdagssejladser 2011.pdf

Fiskefestival

Vi har kontakt til Lions Bannerslund om igen at gå sammen om aktiviteter i forbindelse med fiskefestivallen. Derfor: Allerede nu reserver denne dato (19.06.2010), da der evt. vil blive brug for arbejdskraft til arrangementet.

2 Star Sejlads, Frederikshavn

Kapsejladssæsonnen starter i år den 8. maj 2010, da der her er 2 Star sejlads fra Frederikshavn Marina. Indbydelse er vedlagt her i pdf-format.

pdf icon2_Star_2010_Indbydelse.pdf