Bestyrelsen har indkaldt til ekstraordinær generalforsamling lørdag d. 1.11.2014 kl. 10.15 (efter standernedhalingen) med følgende dagsorden:
- Valg af dirigent
- Valg af medlemmer til bestyrelsen
- Indkomne forslag:
- Forslag om ophævelse af Strandby Sejlklub iht. vedtægterne §16
- Eventuelt
Læs mere i vedhæftede pdf fra Finn Melchiorsen [klik her].
Standerhejsning 2014
Som tidligere annonceret afholder Strandby Sejlklub standerhejsning:
Lørdag den 10. maj 2014, kl. 10.00
Efterfølgende er sejlklubben vært for formiddagskaffe. Der vil under kaffen være muligt at drøfte aktuelle forhold, bl.a. vil det være en ganske god lejlighed til at drøfte klubbens fremtid.
Bestyrelsesarbejde
Vi har i øjeblikket ingen funktionsdygtig bestyrelse, da der ikke kunne stilles kandidater på generalforsamlingen i februar – rigtig mange er blevet spurgt, men kun en enkelt har meldt positivt tilbage, vi vil derfor opfordre medlemmerne til at finde en kandidat mere, således der kan indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling med valg af bestyrelse.
Med ønsket om en rigtig god sejler sæson 2014.
”Bestyrelsen”
Lørdag d. 14-12-2013 var en trofast flok af sejlklubbens medlemmer igen igang – anført af Frede Aaen – med at lange lækkerier fra havet over disken ved det årlige sildesalg. Som noget nyt var der også fiskefrikadeller på menyen, hvilket absolut blev en sællert. Nedenfor er der et par billeder fra begivenheden, hvor nogle af juniorafdelingens sejlere også agerede nisser ved optoget fra havnen mod banken. Mange af byens borgere var mødt op til en hyggelig begivenhed, med juleskib, julemand, julemusikorkester, juletræer og juledans. Fiskedellerne blev udsolgt: Der blev langet 200 fiskefrikadeller over disken og et utal af glas af gløgg og varm cacao.
Tryk på billedet, for at åbne og se i stor udgave.
Torsdag 12. december 2013, kl. 19.00 i sejlklubben
I forbindelse med at Strandby Lystbådehavn ApS har indkaldt til ekstraordinær generalforsamling tirsdag 17. december 2013, har bestyrelsen fået opfordring fra flere af sejlklubbens medlemmer om at indkalde anpartshavere i selskabet til en drøftelse af indholdet af dagsordenen.
Vores forslag er derfor, at der afholdes et møde torsdag 12. december 2013 kl. 19.00 i Strandby Sejlklub for interesserede anpartshavere. Bestyrelsen har ingen holdning til de aftalemæssige forhold mellem Strandby Lystbådehavn ApS og dets ejere.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Strandby Sejlklub
Sejlklubbens medlemmer indkaldes hermed til
GENERALFORSAMLING 2013
Torsdag den 14. februar 2013 kl. 19.00 i Strandby Sejlklub.
Dagsorden i henhold til vedtægterne.
Du kan læse mere i [
denne] pdf-fil som også indeholder invitation til fællesspisning.